920 kyllinger banket ihjel med golfkølle

920 kyllinger blev ofre for en dyremishandler, der i tirsdag bankede dem til døde med en golfkølle, skriver Los Angeles Times.

Kyllingerne boede på farmen Foster Farms i Fresno i Californien. Politiet mener, dyremishandleren brød ind her.

- Det er jo en syg person, der har gjort det her. Det har taget lang tid, siger Chris Curtis fra politiet.

Farmen udlover en dusør på 5000 dollars for oplysninger, der kan lede til gerningsmanden i sagen.

Dagens Gossip