95-årig kvinde død efter trafikulykke

»Færdselsuheldet skete klokken 17.40 på en midtjysk motorvej ved afkørslen til Give. En personbil påkørte en anden personbil bagfra med høj hastighed. En 95-årig kvinde, der var passager i den bil, der blev påkørt, blev så alvorligt kvæstet, at hun efterfølgende døde af sine kvæstelser,« siger vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet har anholdt føreren af den anden bil, en 39-årig mand, og han vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for uagtsomt manddrab, og politiet har ham mistænkt for at have været påvirket af enten medicin eller euforiserende stoffer, da ulykken skete.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Der var tre personer i bilen, der blev påkørt, og to personer i bilen bagved. De øvrige personer er ikke kommet alvorligt til skade.

BNB

Dagens Gossip