98 borgmestre: Vi vil have fibernet nu!

Samtlige 98 borgmestre er gennem Kommunernes Landsforening (KL) og sammen med formændene for regionerne gået i åben kamp for at få staten til at påtage sig ansvaret for at sikre hurtigt og stabilt bredbånd gennem fiberforbindelser til alle danskere, og det er første gang, at der er fælles front, skriver ugebrevet Mandag Morgen onsdag.

Regeringen fremlagde i sidste uge sin digitale køreplan for for alvor at tage den moderne teknologi i brug inden for især sundheds- og ældresektoren. Men forudsætningen for at det kan lykkes, er, at der er ordentlige internetforbindelser, som kan håndtere den større trafik, når f.eks. flere skal konsultere lægen eller hospitalet over en videoforbindelse fra hjemmecomputeren i stedet for at bruge tid på fysisk at skulle stille på hospitalet.

»Hvis borgere skal have konsultationer med lægen over internettet, og hvis borgere skal have en effektiv behandling af deres sår hjemme med støtte i videokonsultationer med eksperter, skal der være adgang til hurtigt bredbånd. Og det er der ikke i dag. Det er ikke kun et problem på landet men også i byerne,« siger Aarhus’ borgmester Jacob Bundgaard (S), der også er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL, til Mandag Morgen.

Han vil have staten til at påtage sig ansvaret for den digitale infrastruktur, »ligesom staten har ansvar for motorveje, jernbaner, el, vand og anden infrastruktur«.

Finansminister Bjarne Corydon (S), som sidder på statens pengekasse og er en af de hovedansvarlige for gennemførelsen af den digitale køreplan, ønsker ikke at give statstilskud for at skaffe bedre internetforbindelser overalt i landet. Han var dog med til at bevilge et særtilskud på 60 millioner kroner over to år til Bornholm, som ifølge Erhvervsstyrelsen er underforsynet med bredbåndsmuligheder.

Spørgsmål: Tilskuddet til Bornholm på 60 millioner kroner var ekstraordinært. Kan der komme mere, hvor der er ekstra behov?

»Det kan man ikke fuldstændigt principielt udelukke, men jeg synes, at vi er gået ganske langt. Det er generelt vigtigt, at udbredelsen af bredbånd sker gennem markedsdrevet udvikling. Samspillet mellem stærke markedsløsninger og en begavet regulering gør Danmark til et stærkt samfund på rigtigt mange felter. Bornholm var i en ekstraordinær situation p.g.a. den måde, som elforsyningen er organiseret på,« siger Bjarne Corydon til Berlingske.

Han understreger, at det er en løbende og levende debat, om samtlige kroge af Danmark i 2020 - sådan som regeringen foreskriver - har mulighed for at købe en internetforbindelse med en hastighed på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og 30 Mbit/sek. ud ad huset.

Spørgsmål: Men selv om udgangspunktet er, at alt skal ske markedsbaseret, vil I villigt se på sagen, hvis der er helt ekstraordinære tilfælde?

»Præcis,« siger finansministeren.

Formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen (S), afviser, at mobilt bredbånd - altså internetforbindelse over mobilnettet - er et alternativ, fordi det ikke er hurtigt nok.

Lysoptiske fiberkabler er i stand til at levere stor kapacitet og med lige høj hastighed ind i og ud ad huset, noget, som det traditionelle fastnet ikke kan klare. Samtidig kan fiberkablerne både bruges til Internet, TV og telefoni i ét og samme stik.

Landets elselskaber med Sydenergi (SE) i spidsen har gennem de seneste år gravet tusinder af kilometer fiberkabler ned i håbet om at bryde TDCs næsten-monopol på området, men tilslutningen går langsomt. Omkring 270.000 er i dag internet- og/eller TV-kunder hos elselskaberne.

Også TDC graver fiberkabler ned som »hovedveje«, mens den sidste bid vej ud til kunden normalt sker gennem fastnettet. Virksomheder med stort dataforbrug får dog også fiberforbindelser helt til hoveddøren.

Dagens Gossip