AaB-fans smadrede rude i modstanders bus

Og det resultatet var mere end én eller flere tilhængere af AaBs superliga-hold kunne kapere.

I hvert fald røg der efter opgøret en stor sten gennem ruden på udeholdets spillerbus.

AaBs sportsdirektør bekræfter episoden, som han kalder tåbelig.

- Der var åbenbart nogen tåbelige fans i Aalborg, som ikke kunne tåle at tabe. Heldigvis blev stenen kastet gennem ruden, inden der sad nogle i bussen. Så det har ikke været til fare for nogen som helst, siger Allan Gaarde om episoden til BT.

Så vidt vides skete stenkastet lige efter kampens slutning, og hverken AaBs vagter eller politiet fik efterfølgende fat i gerningsmændene. 

- Jeg tror, det må have været et eller to fjolser, som synes, at det kunne være sjovt at lave et eller andet. Men det må ikke ødelægge oplevelsen for de folk, der var der i går, fortsætter Allan Gaarde.

Han bekræfter, at der nu foregår en politi-undersøgelse af episoden.

- Det må have været et par idioter, der har fået fat i en brosten eller lignende, som så er blevet kastet mod bussen. Men det værste er næsten, at det gik ud over det busselskab, som vi havde hyret. De har ligget vandret de seneste fire dage, og det er mest dem, det går udover. Det er simpelthen noget pis, siger Allan Gaarde.

Han er dybt skuffet over, at tilhængere af den nordjyske klub kunne finde på at opføre sig sådan.

- Jeg er både skuffet og vred. Men jeg ved også godt, at der bare skal én tosse til at ødelægge det for alle os andre. Og det er lidt det, jeg tror, der er sket, slutter han.

Dagens Gossip