AaB møder AGFs overmænd i Europa League-kvalifikationen

I den forgange sæson nappede AaB med en overtidsscoring i sidste spillerunde Superligaens femteplads, hvilke giver adgang til anden kvalifikationsrunde af Europa League.

Lodtrækningen til de kampe, der bliver spillet den 19. og 26. juli, blev foretaget mandag eftermiddag i UEFAs hovedsæde i Nyon, Schweiz, og her møder nordjyderne georgiske FC Dila Gori.

Det er det samme hold, som sidste år overraskende slog AGF ud af Europa League-kvalifikationen.

Skulle det lykkedes AaB af avancere, bliver nordjyderne seedet via deres optjente point fra deltagelsen i Champions League 2008/2009. Det betyder, at de undgår en lang række stærke hold, der lige nu tæller blandt andre Sevilla, VfB Stuttgart, Club Brügge og Michael Laudrups Swansea.

To danske hold - udover AaB - har muligheden for at kvalificere sig til Europa Leagues gruppespil.

Det ene er Randers FC, som takket være deres tredjeplads i den forgange Superliga-sæson indtræder i tredje kvalifikationsrunde, mens pokalvinderne fra Esbjerg fB skal i aktion i fjerde kvalifikationsrunde, sidste step inden gruppespillet.

Finalekampen spilles på Juventus Stadium i Torino.

Dagens Gossip

Dagens TV