AaB opjusterer forventninger efter europæisk succes

AaB's samlede sejr i Champions League-kvalifikationen over Dinamo Zagreb får stor økonomisk indflydelse på klubbens regnskab.

Dagen efter den samlede sejr på 2-1 opjusterer klubben sine forventninger.

- Som følge af gårsdagens sejr i tredje runde af kvalifikationen til Uefa Champions League opjusterer Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) forventningerne til årets resultat fra et overskud i niveauet 13 millioner kroner til et overskud i niveauet 48 millioner kroner, skriver klubben i en meddelelse til fondsbørsen.

Den samlede sejr betyder, at klubben som minimum er sikker på deltagelse i gruppespillet i Europa League.

Men AaB er kun en samlet sejr fra at kvalificere sig til Champions League, hvilket vil kaste et markant større millionbeløb af sig.

Fredag trækkes der lod til playoff-runden i kvalifikationen til Champions League.

Her kan AaB trække Red Bull Salzburg (Østrig), Steaua Bukarest (Rumænien), Apoel FC (Cypern), Bate Borisov (Hviderusland) eller Ludogoretz (Bulgarien).

Taber klubben til den kommende modstander, skal holdet spille Europa League-gruppespil.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip