AaBerne glade for point mod FCK

- Man ved godt, at når man er oppe mod et klassehold, så skal man også have heldet, hvis man skal have point. Det havde været ufortjent, hvis vi havde vundet kampen.

- Men ud fra et publikumsmæssigt perspektiv var det en fantastisk anden halvleg. Der mange chancer i begge ender, konstaterede Kent Nielsen over for TV3+.

Kenneth Emil Petersen var også godt tilfreds med det uafgjorte resultat:

- Vi møder et hold, der kort sagt er bedre end os. De gør det godt, og de er et niveau over os, vi er heldige med at få point idag, sagde AaB-forsvareren.

FCKs Nicolaj Jørgensen mente, at FCK havde fortjent mere, end de fik ud af besøget i Aalborg.

- Det er fan'me ærgerligt. Jeg har selv tre store chancer, som jeg plejer at score på, og vi blæser dem ud af banen i store dele af kampen. Vi fortjente sejren, mente FCK-profilen.

Dagens Gossip