Åh nej: Igen soloulykke på Lakolk Strand

Skrevet af Elo Christoffersen

13/07/2013

Mest læste i dag

To unge tyske mænd kørte i dag ved 12-tiden galt på Lakolk Strand på Rømø.

- Mændene kørte ræs og det gik galt. Bilen væltede rundt og landede på taget, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til Dagens.dk.

De to unge mænd blev kørt på sygehuset og slap i følge politiet med lettere skader.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Mændene risikerer at blive præsenteret for en straksbøde for at køre ræs på stranden.

Det er tilsyneladende populært at køre ræs på Lakolk Strand. Torsdag morgen kostede det 21-årige Niklas Fyhring Sørensen fra Esbjerg livet, da han og tre kammerater kørte ræs på Lakolk Strand. En 20-årig mand, der sad bag rattet, da ulykken skete, er blevet varetægtsfængslet frem til den 8. august.