Åh nej - ikke igen: Ingen løn på kontoen

Nogle danskere har torsdag morgen oplevet, at der ikke var gået løn ind på kontoen, skriver bt.dk.

Det var blandt andet kunder hos Nordea og Jyske Bank, der ikke kunne se, at pengene var gået ind på kontoen. Lønnen skulle være til dispensation i dag, 31. oktober.

Årsagen til problemerne er, at betalingssystemet Nets har fået nogle lønleverancer for sent i nat.

- Der er en gruppe af lønudbetalingerne, der er blevet forsinket i løbet af natten. Det skulle være på plads inden klokken otte her til morgen, hvor folk gerne skulle kunne se deres løn igen, siger Søren Winge, pressechef i Nets, til bt.dk.

Pengene skulle nu kunne ses på kontoen. Fejlen skulle være rettet ved 8-tiden.

Hvad årsagen til den manglende løn på kontoen har været, vides ikke. Men Nets oplyser, at det er en mindre gruppe af borgere, der har oplevet fejlen.

Dagens Gossip