Aalborg tæt på at smide sikker sejr

Danskerne viste sig tidligt som det bedste hold med bærende profiler i form af en skarpt skydende Mads Mensah Larsen og en mur af en heftigt sprællende norsk målmand Ole Erevik. Ved pausen var aalborgenserne foran med seks mål, 16-10.

Men det holdt hårdt til sidst. Det danske hold var ramt af skader, og derfor blev der trukket tunge veksler på spillerne, som kun fik få pauser af træner Nikolaj Jacobsen. Kræfterne slap op sidst i anden halvleg, og spanierne var ved at komme faretruende nær. Ved stillingen 26-23 og tre minutter tilbage havde La Riojas stregspiller en afslutning, der tog underkanten af overliggeren og sprang ud igen. Hvis det skud var gået ind, havde de sidste minutter blevet uhyggeligt spændende.

Nu kunne den norske veteran Håvard Tvedten, der tidligere har spillet for La Rioja, i stedet score på et straffekast på det efterfølgende angreb og slå sejren fast.

De to point er Aalborgs første i turneringen, hvor man i den første kampe tabte 27-31 ude til Flensburg-Handewitt.

- Det er to utroligt vigtige point, for det er nok det her hold, at vi skal slås med om 3-4. pladsen. Jeg synes kun, at vi kan være tilfredse, sagde Mads Mensah Larsen, der blev topscorer for hjemmeholdet med otte mål, til DR efter kampen.

Dagens Gossip