Aalborg Taxa vil nu også fungere som vagtfirma

Det Aalborg Taxa, der nu kommer på banen som vagtfirma.

De 30 uddannede vægtere vil i første omgang rykke ud til indbrud i private hjem, når der går en alarm om indbrud.

Aftalen er indgået med firmaet Quick Response Alarm, hvor taxachaufførerne altså fremover kører hurtigt ud til de steder, hvor tyve er på spil.

- For os er det attraktivt af den simple grund, at vi alligevel har mange stille timer på vores vagter. Så hvorfor ikke udnytte det. Der er nærmest ingen, der kan være hurtigere fremme end os, siger den administrerende direktør i DanTaxi Aalborg, John Vanggaard, til DR Nordjylland.

Aftalen er den første af sin art i Danmark, og John Vanggard mener der er store udviklingsmuligheder.

- Jeg håber andre firmaer får lyst til at få vores hjælp, men jeg ser eksempelvis også tryghedsalarmer til ældre som en opgave, vi kan rykke på, siger han.

Vægteren bliver lønnet særskilt for opgaven, ligesom selve kørslen bliver det.

Ordningen er godkendt af Rigspolitiet.

Dagens Gossip