Årets dyreste bolighandel: 45,5 millioner kroner

Skrevet af Elo Christoffersen

21/08/2013

Dagens topnyheder

Ejendomsmægleren Peter Norvig har solgt sin private bolig ved Bagsværd Sø for den nette sum af 45,5 millioner kroner. Det er årets hidtil dyreste bolighandel, selv om ejendomsmægleren ville have haft 58 millioner kroner for boligen.

Den nye ejer er erhvervsmanden Lars Kolind, der med købet  indtager førstepladsen foran bestyrelsesformand og virksomhedsejer Carsten Gomard, der smed 41,9 millioner kroner på bordet for at købe Jill Andersens 780 kvadratmeter store pragtpalæ på Dronninggårds Allé i Holte. Det skriver boligsitet boliga.dk.

De ti største bolighandler i år har fundet sted i området nord for København, viser en opgørelse fra boliga.dk.

Seks af ejendommene i toppen af listen ligger lige ud til vandet i byer som Holte, Klampenborg og Charlottenlund, men kun tre er indtil videre blevet tinglyst med en pris på mere end 20 millioner kroner.

I 2012 blev 15 villaer handlet til 20 millioner kroner eller derover.