Årets komiker kåret: Anden vandt for anden gang

Her løb komikeren Anders Matthesen, også kendt som »Anden«, med titlen som årets komiker. Ud over Anders Matthesen var Christian Fuhlendorff, Tobias Dybvad, Rasmus Bjerg og Magnus Millang blandt de nominerede til den eftertragtede komikerpris, skriver bt.dk.

Anders Matthesen fik prisen for sit onemanshow »Anders« sammen med følgende begrundelse:

»Anders Matthesen er én af Danmarks bedste og mest anerkendte mandlige komikere. Ingen overgår hans timing og personlige overskud, når han går på scenen.«

Anders Matthesen modtog også prisen som årets komiker ved Zulu Comedy Galla i 2009.

Årets talentpris gik til komikeren Anders Grau, som tidligere har varmet op for Lasse Rimmer på hans turné »Komiker.«

Og mens Anders Matthesen måtte »nøjes« med æren, var der kontakt afregning til Anders Grau, som sammen med prisen modtog 100.000 kr.

De sidste to år har Nikolaj Lie Kaas stået for værtsrollen ved Zulu Comedy Galla, men i år var det Sidse Babett Knudsen, der styrede slagets gang.

Dagens Gossip