Årets Talent og Årets Klub 2012 kommer fra Kolding

Det første landsdækkende LigaBold Awards-show blev afholdt lørdag aften. I Vejle var mere end 300 mennesker fra nær og fjern mødt op for at overvære prisuddelingen, der hædrer klubber, trænere og spillere fra 2.division og nedefter.

Udover priserne, der skulle uddeles, så bød aftenen også på livemusik og ikke mindst gamle anekdoter fra 1992 af Richard Møller Nielsen.

Awardshowet er udspringer af hjemmesiden, LigaBold.com, hvor man dagligt kan gå ind og læse artikler fra serie- og divisionsklubberne rundt om i landet - og nu står sitet altså også bag et storstillet show, der er en superligaklub værdigt.

Der blev uddelt priser i fire kategorier: Årets Træner, Spiller, Talent og Klub, i hver af de tre regioner, Jylland, Fyn og Sjælland/København.

I region Jylland tog Kolding Boldklub to ud af fire priser - Årets Talent 2012 og Årets Klub 2012.

Årets Talent i Jylland blev Lennart Nielsen fra Kolding IF. Lennart var ellers oppe i mod stærke modstandere fra FC Djursland (Kasper Petersen), SGI (Thomas Witt), Blokhus FC (Christoffer Hansen) og Ringkøbing IF (Anders Vestergaard Larsen).

Dommerpanelet gav følgende begrundelse for valget af Lennart Nielsen:

- Den 21-årige anfører for topholdet i rækken har været en vigtig mand for holdet, og har holdt et meget højt niveau igennem hele året. En vigtig mand i Kolding-offensiven fra sin position som højre kant, hvor han er meget gennembrudsstærk. En rutineret spiller, der trækker niveauet op på det unge hold.

Kolding Boldklub vandt prisen som Årets Klub i Jylland med denne begrundelse:

- Man har i de seneste år reddet på en bølge af succes i den koldingensiske klub. Bølgen er dog selvskabt, idet man målrettet har arbejdet med både eliten, bredden og ikke mindst ungdomsafdelingen. En stor indsats for, at uddanne trænere har blandt andet båret frugt, og medlemstallet har været på himmelflugt, takket været de mange nytænkende tiltag. At klubbens 1.hold ligeledes nyder succes, gør ikke indsatsen mindre flot.

De øvrige nominerede i kategorien Årets Klub, Jylland var: Herning Fremad, DGL2000, Hedensted IF og Ringkøbing IF.

Dagens Gossip