Aarhus: Butikstyveri i Lidl udviklede sig til røveri

Et butikstyveri i Lidl på Viborgvej i Aarhus udviklede sig i aftes til et røveri.

To østeuropæiske mænd kom ind i Lidl, hvor de tog nogle spiritusflasker. De forlod butikken uden at betale for dem. Det opdagede en medarbejder og råbte mændene an og stoppede dem. Herefter slog en af mændene ud efter den ansatte, der blev ramt på højre arm. Herefter forlod mændene stedet, oplyser Østjyllands Politi.

Mændene beskrives begge som 25-30 år, cirka 190 centimeter høje. Den ene var muskuløs, men den anden var almindelig af bygning.

Den ene af mændene var iført en mørk eller sort jakke og bar en aflang firkantet sportstaske.

Den anden mand havde desuden kortklippet mørkt hår og var iført en lys jakke og mørk hue.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip