Aarhus Kommune ansætter polakker

Arnholtz’ vurdering kommer på baggrund af en aktuel sag fra Aarhus, hvor kommunen har ansat en underentreprenør til at lægge nye fortove. Fortove, som polsk arbejdskraft lægger til en overenskomstmæssig timeløn på 125 kroner. Og det sker samtidig med, at 45 bygge- og anlægsarbejdere i den lokale 3F-fagforening går ledige. Men de har sagt nej til jobbet på grund af lønnen.

»De er ikke interesseret i at arbejde til den løn. De 125 kroner i timen kan en dansker jo ikke leve af,« siger faglig sekretær i Anlæg og Byg i 3F i Aarhus, Niels Eliase, til Jyllands-Posten.

Det er et scenarie, som vi vil komme til at se oftere, spår arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz.

»Flere og flere arbejdsgivere opdager, at de kan få arbejdskraft, der godt vil gå til mindstelønnen. Det gælder også kommunale arbejdsgivere, der forsøger at spare penge på den måde. Samtidig kan man forudse flere diskussioner om, hvorvidt det er acceptabelt, at der er danskere, der går rundt på dagpenge, hvis de kan få denne type overenskomstmæssige job,« siger han.

Også i andre brancher bliver danskerne udfordret af, at deres østeuropæiske kolleger er villige til at arbejde for en lavere løn.

Dagens Gossip

Dagens TV