Aarhus Kommune udvider det gratis wifi

Borgere kan fra 1. marts gratis logge på Aarhus Kommunes wifi (trådløs netværk red.). Det sker ved at sende en sms eller ved brug af Nemid.

Det er netværket AAKHOTSPOT, borgerne kan bruge. Det skifter 1. marts navn til SmartAarhus og kapaciteten udvides. Desuden bliver rækkevidden betydeligt bedre.

- Vi sætter flere trådløse punkter op på kommunens institutioner som skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Men vi øger ikke rækkevidden ud i byrummet. For det må vi ikke af konkurrencehensyn til it-aktørerne på markedet, siger it-chef Rasmus Ry Nielsen, borgmesterens afdeling, til Århus Stiftstidende.

Borgere, der eksempelvis er på rådhuset, biblioteket, i Mølleparken, på skoler, daginstitutioner eller andre af kommunens institutioner vil få lettere ved at komme på netværket.

Det er allerede i dag muligt at logge på netværket med et bibliotekskort. Men fra 1. marts kan det også ske ved at sende en sms. Så får man et password sendt til netværket. Og med Nemid gælder det for ansatte i kommunen samt skoleelever.

Kommunen vil i løbet af året investere massivt i at forbedre wifi infrastrukturen i mellem de eksisterende hotspots.

Dagens Gossip