Aarhus Kommune vil forbyde ansatte at ryge i arbejdstiden

I Aarhus Kommune vil man fremover forbyde de mange ansatte at ryge mens de er på arbejde.

Det er den nye rådmand for sundhed- og omsorgsområdet, Thomas Medom (SF), der står fast på at man som medarbejder i kommunen fremover ikke må ryge i arbejdstiden.

Så er man ryger, ja så står den på nikoinplaster, når den nye sundhedspolitik bliver gennemført.

Der er allerede et flertal for punktet i byrådet, som behandler sundhedspolitikken på et møde onsdag.

Næstformand Trine Quist fra medarbejderudvalget mener, ryge-forbudet listes ind ad bagdøren, som en parentes i sundhedspolitikken.

- Hvis kommunen ønsker et rygeforbud, må det tages op særskilt. Hidtil har vi haft en anden rygepolitik, og der er mange ting forbundet med at indføre et forbud. Hvad skal man eksempelvis gøre som medarbejder – kan man ikke være ansat i Aarhus Kommune, hvis man er ryger?, spørger Trine Quist i følge JP Aarhus.

Thomas Medom mener ryge-forbudet kan nå at træde i kraft inden årets udgang.

Dagens Gossip

Dagens TV