To-årige Eva kom forslået hjem fra vuggestue: Ingen har set noget

En kedelig sag er kommet frem i medierne, efter et australsk forældrepar til en to-årig pige hævder, at datteren er blevet overfaldet af en fire-årig dreng, mens hun var i vuggestue og skulle være under opsyn af personalet. Det skiver det australske nyhedsmedie News.

Den forslåede to-årige pige, Eva Ness, fik adskillige skader herunder et blåt øje, røde mærker, rifter og bidemærker, mens hun var i en vuggestue i Frenchs Forest nord for Sydney, lyder det i en rapport om sagen ifølge News. Se billeder af Eva Ness nederst på siden.

Læs også: Bilist kastede flaske ud af vinduet og ramte 2-årig dreng

Forældrene, Rob og Kristek Ness, som er rasende over episoden, har givet kraftigt udtryk for, at de er bekymrede for vuggestuen og børnenes sikkerhed.

- Det handler ikke om drengen, det handler om manglende tilsyn, siger Rob Ness til News og uddyber:

Læs også: De unge mødre: Camilla er gravid med 8. barn - og Benjamin er ikke faren

- Sagen er, at der helt klart ikke er tilstrækkeligt tilsyn, hvis personalet ikke ser den slags. Baseret på fotografierne (af Eva Ness red.) må, hun have råbt i noget tid. Det er min fornemmelse, at nogen i vuggestuen skal holdes ansvarlige: åbenlyst er der nogen, der fejlede.

Den chokerede mor, Kristel Ness, har lagt billeder af Eva på Facebook for at advare andre. Det har fået flere forældre til at rase over episoden og tage deres børn ud af vuggestuen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

En talskvinde fra vuggestuen oplyser, at den fire-årige dreng, som lavede skaderne på Eva, er bortvist fra stedet. Om selve episoden siger talskvinden, som lover at en lignende hændelse ikke sker igen, følgende til News:

- Vores personale var i nærheden, men de overværede ikke episoden, fordi det skete på et sted, som var udenfor de opsynsførendes areal. 

Se billeder af Eva her:
 

Dagens Gossip