To-årige James fundet bevidstløs - hang med snor om halsen i børnehaven

James på 2 år var gået væk fra de andre børn, og personalet gik derfor efter for at finde ham.

Et chokerende syn mødte dem, da de fandt den lille dreng.

Han havde en snor til et rullegardin viklet om halsen og var bevidstløs og blå i hovedet.

Ulykken skete i en børnehave i Sverige.

Personalet handlede hurtigt og gav drengen førstehjælp, mens der blev tilkaldt en ambulance.

- Min kæreste ringede til mig og skreg, at jeg skulle komme og hente hende. Vi ankom til skadestuen omkring samme tid som ambulancen, og en sygeplejerske sagde, at en masse læger ventede på os, fortæller faren Andreas Karnevald til det svenske medie Aftonbladet.

I starten var familien nervøse for, at de ville miste deres søn, men da han var stabil, handlede det om, hvorvidt han ville få nogle hjerneskader.

(Foto: Privat, artiklen fortsætter under billedet)

Lægerne talte om eventuelt at fryse ham ned for at minimere risikoen for skader på hjernen.

Læs også: 2-årig i koma efter at have brugt populært havemøbel

De valgte dog at bedøve ham i stedet.

Efter han havde sovet i længere tid, vågnede han og bad om sin bamse, og der vidste forældrene, at det så lyst ud.

(Foto: Privat, artiklen fortsætter under billedet)

Familien fik lov til at tage deres søn med hjem torsdag aften. De kan tydeligt mærke på ham, at han har været ude for en voldsom oplevelse, da han er mere bekymret, end han plejer at være.

Forældrene bebrejder ikke personalet, som også har været og besøge sønnen, men de ønsker, at kommunen ser på sikkerheden i børnehaven.

Far Andreas Karnevald siger, at der sikkert hænger de samme snore i andre institioner, og han mener, at sådan noget aldrig må ske.

(Foto: Privat, artiklen fortsætter under billedet)

Fra kommunens side forklarer man, at de allerede har taget deres forholdsregler og har fjernet lignende rullegardinsnore. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip