Abbas: Ikke én eneste israeler i fremtidig palæstinesisk stat

»I en endelig løsning vil vi ikke se tilstedeværelsen af én eneste israeler - civil eller soldat - på vores jord,« sagde Mahmoud Abbas mandag i en briefing til journalister i Cairo, hvor han mødtes med Egyptens midlertidige præsident Adli Mansour.

Mahmoud Abbas åbnede samtidig for, at palæstinenserne kan tillade FNs fredsbevarende styrker i landet.

Israelerne har tidligere meldt ud, at de ønsker at bevare en militær tilstedeværelse på den besatte Vestbred ved grænsen til Jordan for at forhindre enhver tilstrømning af våben, der ville kunne bruges imod Israel.

USA forsøger at formidle en aftale om en to-stats løsning, hvor Israel og en ny palæstinensisk stat på Vestbredden og Gaza-striben kan eksistere fredeligt ved siden af hinanden.

Tzipi Livni og Yitzhak Molcho samt Saeb Erakat og Mohammed Ishtyeh, der er henholdsvis Israels og Palæstinas chefforhandlere, ankom mandag til Washington DC, hvor fredsforhandlingerne skal stå.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, der netop har udnævnt en særlig repræsentant for fredsforhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne, opfordrede mandag de to parter til at indgå »rimelige kompromiser« for fred.

BNB

Dagens Gossip