ABC Lavpris starter med søndagsåbent til august

ABC Lavpris i Vamdrup udvider sidst på sommeren åbningstiderne. Fra søndag den 25. august holder forretningen også åbent om søndagen, skriver Vamdrup Netavis.

Hidtil har den store forretning i Vamdrup valgt at holde begrænset åbent på lørdage og holde helt lukket på søndage og helligdage, men den holdning er nu ændret.

- Vi kan konstatere, at vi mister lidt omsætning, ved ikke at holde åbent om søndagen og at vi ved at holde åbent på søndage efterkommer vi også et ønske fra kunderne og vi skal jo følge kundernes ønsker, siger direktør Evind Ockholm fra ABC’s hovekontor i Tarm til Vamdrup Netavis.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - ALTID GRATIS NYHEDER

Han tilføjer, at flere af koncernens forretninger allerede har søndagsåbent, og flere vil følge efter i den kommende tid.

Forretningen vil fortsat holde lukket på helligdage?

- Ja. Det giver helt sig selv. En ny helligdagslov forbyder simpelt hen forretninger med en årlig omsætning på over 32 millioner kroner, at holde åbent disse, dage, fortæller direktøren.

Det betyder også, at SuperBrugsen i Nørregade frem over skal holde lukket på helligdage.

Dagens Gossip

Dagens TV