The Act of Killing skal kæmpe om Oscar

Filminstruktør Joshua Oppenheimers danskproducerede dokumentarfilm "The Act Of Killing" er nomineret til en Oscar i kategorien bedste dokumentarfilm.

Instruktøren, der er født i Texas, men bor i Danmark, har allerede vundet flere priser for filmen, blandt andet en Bafta-pris for bedste dokumentar.

Filmen handler om et grusomt folkemord på mere end en halv million indonesere, der fulgte i kølvandet på, at den indonesiske regering blev væltet af militæret i 1965.

I 2010 blev "Burma VJ" af Anders Østergaard nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm. I 1961 blev "En by ved navn København" af Jørgen Roos og i 1957 "Hvor bjergene sejler" af Bjarne Henning-Jensen nomineret til en Oscar.

Også Thomas Vinterbergs spillefilm "Jagten" og Anders Walters kortfilm "Helium" er nomineret til en Oscar i år.

/ritzau/

Dagens Gossip