Ad! Mor finder levende krabbe ved sin søns yoghurt

En engelsk 30-årig kvinde gjorde for nylig en ulækker opdagelse, da hun åbnede sine indkøbsvarer, som hun havde bestilt online.

Varerne var bestilt gennem supermarkedkoncernen Tesco’s onlineshop, men da Harriet Stapley åbnede for leveringen, ventede der en klam overraskelse.

Ovenpå den yoghurt, som Harriet havde bestilt til sin søn, sad der en levende krabbe, som hun bestemt ikke havde bestilt. Det skriver Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet

Krabben var spillevende

Det eneste fisk, hun havde bestilt, var en lukket pakke laks, men ved udpakningen stod hun pludselig med mere ’alt-godt-fra-havet’ end hun havde betalt for.

- Jeg kunne slet ikke tro det. Først troede jeg bare, den var død, fortæller Harriet Stapley. 

Den 30-årige kvinde kunne dog ikke få sig selv til at slå krabben ihjel, og ringede derfor til Tasco kundeservice. Her havde man ikke den fjerneste idé om, hvordan krabben var havnet i Harriets forsending, men man foreslog hende at ringe til Dyreværnsorganisation RSPCA.

Artiklen fortsætter under billedet

Harriet havde købt yoghurt til sin søn, men ikke varianten med krabbe-smag.

Her lykkes det dog ikke Harriet Stapley at få nogen i røret, og derfor ringede hun tilbage til Tesco, som lovede hende, at man ville komme og tage sig af krabben.

Det gad Harriet dog ikke vente på og tog derfor selv affære. Hun fyldte derfor en spand med vand og bar krabben til en nærliggende sø, hvor den blev sluppet løs.

Hos Tesco er man forundret over, hvordan krabben overhovedet er havnet blandt dagligdagsvarerne, og man har derfor lovet Harriet Stapley at undersøge sagen.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

Dagens Gossip

Dagens TV