Ad: Så lemfældig er DSB med rengøring og mad i kioskerne

Ifølge Fødevarestyrelsen er det cirka ti procent højere end landsgennemsnittet.

Det er især håndtering af fødevarer, rengøring og egenkontrol, der halter i 7-Eleven-kioskerne, som DSB alene styrer driften af.

Det er der ifølge sektionsleder i Fødevarestyrelsen Martin Birk Hansen en oplagt forklaring på.

”I forretninger med meget unge medarbejdere og et stort gennemtræk af medarbejdere kan det være svært at komme ind i rutinerne med rengøring, hygiejne og egenkontrol, siger han og fortsætter:

”Samtidig ligger mange af kioskerne i ældre bygninger, der kan være svære at vedligeholde, ligesom personalet også ofte skal sælge aviser, billetter og andre rejsefornødenheder ved siden af fødevarerne, forklarer Martin Birk Hansen.

Forståelsen betyder dog ikke, at kioskerne bliver mødt med mere lempelige krav.

”Uanset omstændighederne er butikkerne forpligtet til at følge reglerne. Derfor skeler vi ikke til, om det er den ene eller den anden type bygning eller den ene eller den anden medarbejder, vi møder,” fastslår sektionslederen.

Hos DSB lover Christian Linnelyst, at koncernen fremover vil stramme endnu mere op på hygiejneprocedurerne i butikkerne.

For selvom der allerede er fokus på området, er det tydeligvis ikke godt nok, erkender han.

”Vi stiller allerede skrappe krav og har så sent som i sidste uge yderligere skærpet kravene til vores egenkontroller, men jeg må erkende, at vi ikke har fokus nok på området. Det får vi nu. At vi har mange unge mennesker ansat, skal ikke være en undskyldning for ikke at gøre det ordentligt, så nu strammer vi op på vores procedurer,” siger Christian Linnelyst.

Dagens Gossip

Dagens TV