Adam Sandler Hollywoods mest overbetalte

En stribe lidet imponerende film indbringer Adam Sandler titlen som Hollywoods mest overbetalte skuespiller. Komikeren overtager den tvivlsomme førsteplads hos finansmagasinet Forbes efter Eddie Murphy, som toppede listen sidste år.

Bladet vurderer, at Sandlers seneste tre film kun gav producenterne
3,40 dollars igen for hver dollar, han fik i løn.

Forbes baserer listen på skuespillernes seneste tre film med den 1.
juni som opgørelsens slutdato og derfor er komikerens publikumssucces »Drengerøve 2« ikke med for 2013.

Årets andenplads går til Katherine Heigl, som ligger lige i hælene på Sandler. Den tidligere »Greys hvide verden«-stjerne indtjente blot 10 cents mere per dollar end kollegaen.

Reese Witherspoon er nummer tre på listen foran Nicolas Cage og Kevin James. Derefter følger Denzel Washington, Steve Carell, Jennifer Aniston, Matt Damon og Ryan Reynolds.

Dagens Gossip