Adele får filmdebut som Dusty Springfield

Soulstjernen får sin filmdebut i rollen som Springfield.

Ifølge den britiske frokostavis Daily Star har Adele sagt ja til at medvirke. »Hun er tilknyttet projektet, men det er endnu på et tidligt udviklingsstade«, siger avisens unavngivne kilde.

Selv om filmen om Springfield bliver hendes debut foran kameraerne, har Adele allerede en Oscar hjemme på kaminhylden. Den sikrede hun sig i foråret for titelnummeret til James Bond-filmen »Skyfall«.

Dusty Springfield var et stort navn på pop- og soulscenen fra slutningen af 1950erne og næsten helt frem til sin død af brystkræft i 1999. Hun hittede med numre som »I Only Want to Be with You«, »Wishin’
and Hopin’«, »Son of a Preacher Man« og »I Just Don’t Know What to Do with Myself«.

Mens filmprojektet udvikles, arbejder Adele på sit tredie studiealbum
- en opfølger til hendes Grammy-belønnede kæmpesællert »21«, der kom på gaden i januar 2011.

Dagens Gossip