Et karakterkrav til gymnasiet på 4 er ikke nødvendigvis en barriere for, at elektrikerens datter eller kassedamens søn kan få en studenterhue og senere en universitetsuddannelse.
Langt de fleste mønsterbrydere har nemlig ikke problemer med at leve op til det adgangskrav på 4 i dansk og matematik, som regeringen vil indføre i gymnasiet.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), skriver Berlingske fredag.
DI har i analysen set nærmere på de 50.597 unge, der i 2014 afsluttede en videregående uddannelse. Af dem betegnes en tredjedel som mønsterbrydere, og der kan beregnes et karaktergennemsnit for 12.951 af dem.
Undersøgelsen viser, at ni ud af ti - 92 procent - af mønsterbryderne havde et gennemsnit på 4 eller derover i dansk og matematik i folkeskolen. De ville dermed ikke være faldet for et adgangskrav af den størrelse, skriver Berlingske.
- Det har i høj grad været brugt som et argument imod et karakterkrav på 4, at det ville forhindre mønsterbrydere i at komme på gymnasiet. Det er en bekymring, som vi har lyttet til, og derfor besluttede vi os for at undersøge, om det er et reelt problem, siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof til Ritzau.
- Men undersøgelsen viser, at der ikke er grund til bekymring. Mønsterbrydere klarer sig rigtig fint og kan sagtens komme i gymnasiet.
Charlotte Rønhof peger på, at de unge allerede har brudt mønsteret, når de når gymnasiealderen.
- Det sker allerede i folkeskolen, og det er også derfor, at det er så vigtigt, at man i folkeskolen sikrer, at vi får alle unge godt med videre frem i uddannelsessystemet, siger hun.
I Dansk Industri mener man i det hele taget, at 4 i dansk og matematik er et meget rimeligt krav at stille til de unge.
- Man skal huske, at når man går i gymnasiet, er det jo med henblik på at tage en videregående uddannelse. Der er et adgangskrav på 4 på ingen måde for højt et krav at stille, siger Charlotte Rønhof.
I DI's analyse defineres en mønsterbryder ifølge Berlingske som en person, der har gennemført en uddannelse, som er to niveauer højere end den af forældrene, der har den højeste uddannelse.
/ritzau/
