Adgangskrav skal løfte erhvervsuddannelserne

»Vi er nødt til at indføre en eller anden form for adgangskrav på erhvervsuddannelserne for at sikre, at kvaliteten er i orden. Vi skal have vendt op og ned på, at der ikke er så meget prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Og det skal vi gøre på mange forskellige måder – blandt andet ved at gøre de faglige miljøer stærkere,« siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som peger på, at en af erhvervsuddannelsernes helt store udfordringer er, at knap halvdelen af eleverne falder fra.

»Vi skal have en større sikkerhed for, at de, der kommer ind på erhvervsuddannelserne, er motiverede og i stand til at gennemføre uddannelsen,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun mener, at mange teenagere i dag per automatik vælger at gå gymnasievejen uden at overveje mulighederne for en faglig uddannelse.

»Det skal være lige så attraktivt for et ungt menneske at tage en erhvervsuddannelse som at gå i gymnasiet,« siger statsministeren.

Restgruppen af unge, som – hvis der bliver indført adgangskrav – ikke vil kunne komme ind på en faglig uddannelse, skal ifølge statsministeren have et andet tilbud, som hun ikke vil specificere på nuværende tidspunkt.

Adgangskrav på erhvervsuddannelserne har igennem længere tid været til debat. Som optakt til den kommende erhvervsuddannelsesreform nedsatte regeringen sidste år et udvalg med repræsentanter fra blandt andre LO, DA og Danske Regioner, der skulle komme med bud på løsninger på konkrete udfordringer som højt frafald, vigende søgning, mangel på praktikpladser samt behovet for et kvalitetsløft.

Udvalget opgav tidligere på sommeren at komme med anbefalinger på grund af stor intern uenighed i især spørgsmålet om adgangsbegrænsninger. LO og DA har efterfølgende udsendt deres anbefalinger, hvor arbejdsmarkedsorganisationerne i lighed med de borgerlige partier giver udtryk for, at elever på erhvervsskolerne mindst skal have opnået karakteren 02 (bestået) i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøve.

Regeringspartierne har været mere tøvende, men i lighed med statsministeren har ordførere fra SF og de Radikale på det seneste givet udtryk for, at partierne støtter en eller anden form for adgangsbegrænsning.

LO bakker op om Helle Thorning-Schmidts udmeldinger, og Dansk Industri (DI) er også varme fortalere for adgangskrav.

»Vi ser meget gerne, at der indføres differentierede optagelseskrav, som nøje afspejler de enkelte uddannelser,« siger DIs erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer Berthelsen, som også peger på, at der er behov for at skærpe de parathedsvurderinger, som elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal have.

»Og her skal erhvervsskolerne være med til at vurdere den enkelte elevs parathed i forhold til den konkrete uddannelse, som eleven søger ind på. Generelt set er der et stort behov for, at de unge får hjælp til at vælge en uddannelse, som de både er motiverede for og har forudsætningerne for at tage,« siger Lone Folmer Berthelsen til Berlingske.

Erhvervsuddannelsernes Elev-Organisation (EEO) er også åbne over for at indføre adgangskravene, men understreger, at de skal være relevante.

»Vi vil gerne tale om adgangskrav, men det skal ikke være krav til karakterne fra grundskolen. De har ingen relevans,« siger EEOs formand, Morten Ryom.

Dagens Gossip

Dagens TV