ADHD-medicin kan give smertefulde erektioner resten af livet

Drenge og mænd, som behandles medicinsk mod adfærdsforstyrrelsen, ADHD, risikerer at blive ramt af smertefulde, langvarige erektioner, som kan ødelægge deres penis for altid.

Det skriver MetroXpress.

Advarslen kommer fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Det gælder de to mediciner, som ADHD-patienter især behandles med, Ritalin og Concerta. De to præparater indeholder det virksomme stof, methylpenidat.

LÆS OGSÅ: Kræftoperation giver lille penis

FDA anbefaler amerikanske forældre at tale med deres sønner om bivirkningen, så de kan reagere i tide på begyndende smertefornemmelser.

I den danske Sundhedsstyrelse siger overlæge i bivirkningsafdelingen, Doris Stenver, at danske myndigheder endnu ikke har modtaget indberetninger om penisproblemer, men at man er fuldt opmærksom på FDA's nye advarsler:

- Både vi og EU undersøger nu, hvorfor FDA har taget dette skridt, for det er ikke en bivirkning, vi har kendt tidligere, siger hun til metroxpress.

Ifølge FDA er bivirkningen sjælden. Den opstår, fordi blodet bliver fanget i penis. Især blandt de yngste drengebørn.

Ud af en patientgruppe mellem 8 og 33 år var halvdelen under 12 år, da de blev ramt af den smertefulde sygdom.

SE OGSÅ: Når læger vrøvler: Se de sjove patiemtjournaler

FDA kræver nu, at bivirkningen skal fremgå af de amerikanske indlægssedler.

Doris Stenver slår fast over for avisen, at det samme vil ske i Danmark, hvis Europas lægemiddelagentur EMA bliver enige med FDA's risikoanalyse.

Dagens Gossip