Adoptivbarn følte sig uønsket af moren: 47 år senere opdager hun familiens hemmelighed

Skrevet af Morten Larsen

11/01/2016

Dagens topnyheder

At adoptere sit barn væk må være en af de sværeste beslutninger, som en mor kan træffe her i livet.

For mange adopterede børn kan det virke som en egoistisk beslutning, men oftest er der tale om en uselvisk handling fra moren, der er endt i en ulykkelig livssituation, men stadig ønsker barnet det allerbedste i tilværelsen.

I 1968 blev den amerikanske kvinde Teresa Stinson bortadopteret til en ny familie, og siden da har hun følt sig uønsket og tom ved tanken om morens handling. 

Hun spekulerede over, hvor hun kom fra, hvem hun var, og en ubehagelig følelse lå altid som en ild i hendes mave.

Adoptivforældrene måtte gang på gange forklare, at den biologiske traf sin beslutning af kærlighed til datteren, men Teresa Stinson troede ikke på det.

- Det var lettere for mig at tro, at jeg ikke var god nok. Det var næsten for smertefuldt at håbe på, at der var et håb, forklarer Teresa Stinson.

Hendes søster, Vanessa, begyndte dog at søge i en database for adoptivbørn.

Med hjælp fra Teresa Stinsons fødselsdato fandt hun frem til en kvinde, der 15 år tidligere ledte efter sin datter, men som havde opgivet jagten.

Søsteren fandt frem til et gymnasie, og Teresa Stinson tog straks hen på skolen - det samme sted, hvor hendes egen søn nu gik.

Her fandt hun frem til et fotografi af en ukendt kvinde, men ligheden var uhyggelig.

I 2013 vedtog den amerikanske delstat Ohio en ny lov, der tillod adoptivbørn adgang til deres fødselsattester.

Teresa Stinson fik fingrene i attesten, og ganske rigtigt – kvinden fra fotografiet var hendes biologiske mor.

Læs også: De var bedste venner, men blev adskilt - glæden ved genforeningen er utrolig

- Jeg er et troende mennesker med den opfattelse, at Gud har en plan med det hele. Det føltes som om, at han sendte en lille hilsen og sagde: 'Hør, jeg har en plan for dit liv', siger Teresa Stinson.

Hun ringede til hendes biologiske mor, Chris Shirley, som i årevis havde været på udkig efter datteren. Moren forklarede, at hun var blevet gravid med Teresa Stinson uden for ægteskabet, da hun var bare 17 år gammel.

Hendes forældre ville ikke lade hende beholde barnet, og sådan endte Teresa Stinson med at blive adoptivbarn.

Morens udmelding var det, der slettede 47 års konstant følelse af ikke at være god nok.

- Du skal bare vide, det aldrig var mit ønske at opgive dig, siger Chris Shirley i en følelsesladet samtale med Teresa Stinson.

Se rørende tv-indslag fra genforeningen her:
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: