Adrian taber sin pung på gaden med vilje: Hvor mange giver ham den tilbage?

Skrevet af Sol Stoffregen

25/07/2014

Mest læste i dag

Hvad ville du gøre, hvis du så nogen tabe sin pung på gaden? Ville du straks henvende dig til vedkommende med pungen, eller ville du skynde dig at tage pungen og løbe væk?

Det spørgsmål tager den unge australske mand Adrian Gruszka under behandling ved gentagende gange at tabe sin pung i storbyen Adelaide, mens hans ven filmer i det skjulte. Pungen er fyldt med kvitteringer og falske penge.

Læs ogsåGribende video: Så ligeglade er vi med forsvundne ni-årige Christian

Adrian sørger for at tabe pungen lige ved siden af folk, så de ikke kan undgå at se den, mens han går videre som, om ingenting er sket.

Videoen afslører, at otte ud af 12 personer i den sydaustralske by valgte at aflevere pungen tilbage til Adrian, mens en tredjedel bevidst stak af med pungen.

Læs også: Tankevækkende eksperiment: Ville du genkende din kone eller bror, hvis de var hjemløse?

- Jeg var ret chokeret over nogle af reaktionerne, jeg fik fanget på kameraet, skriver Adrian Gruszka i en kommentar til videoen.

Det, der kom mest bag på ham, var den udspekulerede måde, som de uærlige folk reagerede på.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Adrians eksperiment landede på YouTube i sidste uge, og siden da er videoen blevet set over 255.000 gange.

Se videoen her: