Advarsel: 'Apple' sender falske emails - sådan undgår du at blive snydt

En række falske emails fra Apple florerer for tiden hos danske brugere af Apple Store. 

Emailen ser meget ægte ud, og det er nemt at lade sig narre til at afgive en række oplysninger, som svindlerne efterfølgende kan bruge til at lænse dig for mange penge. 

Beskeden er udformet, så det ligner en bekræftigelse på et køb i Apple Store, man aldrig har foretaget. Man få så muligheden for at trykke på et link, hvor man kan annulere det uønskede køb. 

Gør man det, får man en besked om, at man skal oplyse sit kontonummer for at annulere købet. Og her skal alle alarmklokker ringe. 

Du har allerede opgivet dit kontonummer, da du oprettede dit Apple ID, og du skal aldrig opgive følsomme oplysninger som kontonummer over mail. 

Fup-mailen adskiller sig ikke væsentligt fra lignende falske emails fra SKAT, hvor det også er kontonummeret, de fisker efter. 

Men i dette tilfælde er mailen udformet på en måde, hvor mange ikke kan gennemskue, at den er falsk, fordi designet og indholdet ligner 'rigtige' beskeder fra Apple. 

Dagens.dk forsøger at få en kommentar til de mange falske mails fra Apple. 

Dagens Gossip