Advarsel: Der er fundet listeria i fiskefrikadeller

Der er fundet den farlige bakterie listeria i fiskefrikadeller.

Frikadellerne er solgt over hele landet.

Det drejer sig om mærkerne COOP Dit valg Fiskefrikadeller, Pande Stegte, Glutenfri med 74 % fisk, 125 gram med sidste anvendelsesdato den 7. og 10. oktober - samt Mad og Smag fiskefrikadeller, nettovægt 312 gram med sidste anvendelsesdato den 8. oktober.

Fødevarestyrelsen advarer nu, fordi forbrugere kan have frosset varen ned.

Listeria-bakterierne blev konstateret i fiskefrikadellerne ved en egenkontrol.

De kan give influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mave-tarm-problemer.

Forbrugerne bedes levere varen tilbage til butikken, hvor den er købt eller kassere den.

Dagens Gossip