Advarsel: Der er fundet Listeria i hønsesalat

Fødevarestyrelsen trækker nu en hønsesalat tilbage. Det sker, efter producenten ved sin egenkontrol har fundet ud af, at der var Listeria i salaten.

Det drejer sig om økologisk hønsesalat af mærket Hartz hønsesalat i pakker af et kilo med mindst holdbarhedsdato den 14. januar 2015 og produktionsdato den 15. december 2014.

Produktet har været leveret til Hørkram Foodservice A/S i Sorø, AB Catering København A/S i Brøndby og Catering Engros A/S i Hvidovre.

Listeria kan forårsage sygdom. Symptomerne er influenzalignende som feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan Listeria forårsage meningitis.

I sommer døde flere personer, efter at have spist rullepølse, som var inficeret med bakterien.

Fødevarestyrelsen beder forbrugerne kassere produktet eller lever det tilbage til butikken, det er købt i.

Dagens Gossip