Advarsel: Disse køleskabe kan give dig elektrisk stød

Ikea advarer kunder, der har købt bestemte hvidevarer i varehuskæden på grund af risiko for elektrisk stød.

Det drejer sig om køleskabe og frysere med navnet FROSTFRI, der er produceret i perioden uge 45 2015 til uge 7 2016.

Det skriver Ikea i en pressemeddelelse.

Læs mere: 10 madvarer du ikke skal putte i køleskabet

Betjeningspanelet bag døren øverst på køleskabet/fryseren kan falde af eller løsne sig, så der er risiko for at få elektrisk stød.

Det er nødvendigt at få besøg i hjemmet af en servicetekniker, for at løse problemet. Ikea beder desuden alle berørte kunder om at være ekstra opmærksomme på betjeningspanelet og straks at afbryde strømmen til køleskabet/fryseren, samt tage stikket ud, hvis panelet løsner sig.

- Vi er klar over, at dette kan få konsekvenser for vores kunder, og at det kan stille dem i en vanskelig situation. IKEA har ikke modtaget rapporter om personer, der er kommet til skade eller har fået elektrisk stød. Vi beklager naturligvis den ulejlighed dette måtte forårsage og jeg vil gerne takke alle berørte kunder for deres forståelse og samarbejde, siger Markus Ekewald, som er salgschef i IKEA Danmark.

Information om, hvornår køleskabene og fryserne er produceret, fremgår af datostemplet. Det kan findes ved at fjerne den nederste skuffe.

Læs mere: Hun var træt af sit gamle køleskab, men fik så en genial idé...

Etiketten sidder til venstre indvendigt i produktet. Datostemplet består af 4 tal på etikettens øverste hjørne. Produkter med datostempler fra 1545 til 1607 er omfattet af tilbagekaldelsen.

Ikea beder alle kunder med et af produkterne om at ringe til kundesupport på 70 15 09 09 for at få en gratis aftale til at rette fejlen. Fremvisning af kvittering er ikke nødvendig.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip