Advarsel efter drukneulykke: Bad IKKE i kalkgrave

Karlstrup Kalkgrav er et populært badested i disse dage. Men gårsdagens drukneulykke viser med al ønskelig tydelighed, at det er et farligt sted at bade.

Det skriver sn.dk.

- Der er altid stilstand i vandet, og derfor er det også meget koldt. Det er meget dybt, og dykker du bare lidt ned under vandet, er det iskoldt, hvilket kan få folk til at hyperventilere. Og så bliver det farligt, siger Svend Hedegaard, bestyrelsesformand i Rådet for Større Badesikkerhed til sn.dk.

Han anbefaler, at man holder sig fra at bade i både kalk- og mergelgrave, selvom det ikke er forbudt. Gør man det alligevel bør man holde sig til det varme overflade vand og lade være med at dykke.

Den 30-årig mand druknede for øjnene af 150-200 badegæster, hvor langt de fleste var passive. En ung kvinde var den første til at komme manden til hjælp. Han blev efterfølgende kørt itl Køge Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip