Advarsel: Energidrik forstyrrer dit hjerteslag

Skrevet af Lotte Sørensen

03/12/2013

Dagens topnyheder

Forskere fra universitetet i Bonn har undersøgt 17 personers hjerteslag. Når forsøgspersonerne havde drukket energidrik blev hjertets sammentrækninger væsentligt kraftigere.

- Vi ved ikke præcis, hvordan eller om denne øgede sammentrækning i hjertet påvirker daglige aktiviteter eller fysisk udfoldelse, siger Jonas Dorner, der står i spidsen for undersøgelsen, ifølge BBC.

Man ved altså ikke, om det er decideret farligt, men man advarer børn og personer, der i forvejen har uregelmæssigt hjerteslag, om at drikke energidrik.

Læs også: Derfor er Red Bull og vodka en dårlig ide

I energidrikke kan der være op til tre gange så meget koffein som i en almindelig kop kaffe.

- Der er mange bivirkninger forbundet med højt indtag af koffein, blandt andet hurtig hjerterytme, hjertebanken, forhøjet blodtryk og i det mest alvorlige tilfælde, hjerteanfald elelr pludselig død, siger Jonas Dorner.

Læs også: Træt tyv stjal energidrik for over 250.000 kroner

Virksomheden bag energidrikken Monster kalder dog undersøgelsen for misvisende og at rapporten afslører, at energidrikke også indeholder stoffet taurin, som skulle være gavnligt.

- Det hjælper hjertet til at fungere mere effektivt ved at forbedre hjertets pumpekrafte uden ændringer i blodtryk eller hjerterytme, skriver Monster i en pressemeddelelse.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med