Advarsel: Fødevarestyrelsen advarer mod farlige vitamin-dråber: Her er risikoen ved overdosering

I går skrev vi her på Dagens.dk om, hvordan D-dråber af mærket 'Inno Pharma' kan have et stærkt forhøjet indhold af vitamin D.

Derfor er alle flasker med produktet nu blevet tilbagekaldt.

D-dråber gives især til små børn, men nu advarer Fødevarestyrelsen kraftigt mod at benytte 'Inno Pharmas' dråber, da de kan medføre en lang række skadelige symptomer.

Hos Fødevarestyrelsen oplyser man, at risikoen ved overdosering af vitamin D er forhøjet kalkindhold i blodet. Dette kan medføre symptomer fra maven (kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse eller diarré) eller mere almene symptomer som irritabilitet, sløvhed, hovedpine og svimmelhed og i særlige tilfælde ved kronisk forgiftning kramper og nyresvigt.

Produktet bruges typisk af mennesker med vitamin D-mangel, men også af småbørnsfamilier, der bliver rådet til at give vitaminet til deres børn, fordi det styrker knoglerne. Især børn i alderen to uger til to år rådes således af Sundhedsstyrelsen til at indtage vitamintilskuddet.

Dråberne er blevet solgt i hele landet, men du kan se en liste over salgsteder her.

De skadelige dråber af mærket Inno Pharma D3-dråber er solgt i 10ml glasflaske lig billedet her:

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip