Advarsel: Mand tager betaling for iPhone på DBA og leverer den ikke

Sydøstjyllands Politi advarer mod en mand, der har sat en iPhone til salg på DBA. Og manden har fået en betaling på 1.800 kroner fra ti personer. Og køberne har aldrig set skyggen af telefonen.

En pige fra Skanderborg, der betalte i september måned, har netop anmeldt bedrageriet, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Dagens.dk.

Hun har - i lighed med ni andre personer - indbetalt 1.800 kroner for iPhonen. Men telefonen er aldrig leveret til nogen af køberne.

Poltiet har nu kontonummeret, der er indbetalt til og derfor vil manden snart blive stoppet i sit bedrageri.

- Det lader jo ikke til at han stopper med det, slutter vagtchefen.

Dagens Gossip