Advarsel mod fitnessnord.com

Skrevet af Finn Jensen

10/12/2012

Mest læste i dag

Kosttilskuddene markedsføres som værende muskelopbyggende, slankende, energi- og testosteronboostere.

Produkterne indeholder planteingredienser, som negativt påvirker centralnervesystemet, blodtrykket, hjertekarsystemet, lever og nyrer.

Det drejer sig om følgende kosttilskud:
• Battle Fuel fra Musclepharm (Planten Maca)
• Animal Stak fra Universal (Planten Tribulus Terrestis)
• Axis-HT fra BSN (Planten Tribulus Terrestis)
• Trib-650 fra Dymatize (Planten Tribulus Terrestis)
• HydroxyCut Elite fra Muscletech (Planten Pausinystalia johimbe)
• MyoBuild fra Muscletech (Planten Withania somnifera)
• Hyper fra BSN (Stofferne Synefrin + koffein)

Det kan ikke udelukkes, at hjemmesiden markedsfører andre sundhedsskadelige produkter.

Hjemmesiden fitnessnord.com henvender sig til danske forbrugere, og det angives på siden, at den drives af en svensk virksomhed.

Fødevarestyrelsen har kontaktet de svenske myndigheder og orienteret dem om, at virksomheden sælger produkter med sundhedsskadelige planteingredienser.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.
• Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker
• Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes kontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på altomkost.dk.