Advarsel mod voldsomme billeder: Coladåse skærer ko op indefra

Skrevet af Morten Larsen

07/05/2015

Dagens topnyheder

I de tidlige morgentimer i går blev der gjort et uhyggeligt fund på gården Egelund mellem Viborg og Randers.

På staldgulvet fandt man en død ko i en blodpøl.

Dyret havde i løbet af natten lidt en smertefuld død på grund af manglende menneskelig omtanke.

Blodpølen ved dyrets ansigt vidnende om, at dyret var blevet skåret op indefra.

Drøvtyggerens indre er blevet skåret op af en tom coladåse, der formentlig er blevet kylet ud ad bilvinduet af en ubetænksom bilist.

Aluminiumsdåsen havnede derved på en af gårdens græsmarker, og er efterfølgende endt i foderet til koen, der af de skarpe metalstykker er blevet flænset op indefra.

Læs også: Dyreværnet mangler næsten halv million kroner til behandling af 90 vanrøgtede hunde

Folkene på Egelund har i et opslag på Facebook delt et par voldsomme billeder og en længere besked fra landmanden, der blandt andet skriver følgende:

'I vores tilfælde har koen slugt dele af den skarpe dåse, som har skåret koen op indefra. Da koen er drøvtygger og flytter maden flere gange frem og tilbage mellem maver og mund, har koen muligvis modtaget flere snit, da det ikke blot blod men også dele af koens indre man kan se på billedet. Som landmand er det tydeligt at se, at koen har haft stærke smerter inden den døde, da den har vendt og drejet sig rundt på gulvet. Dette svarer til når man krøller sig sammen ved stærke mavesmerter.'

I opslaget, der indtil videre er blevet delt omkring 5.500 gange, opfordrer landmanden folk til at tage alle øl- og coladåser med hjem, så de ikke strander i naturen.

'Én øldåse i naturen kan betyde grov dyremishandling af op til flere dyr da dåsen bliver delt i mange mindre dele ved ensilering (opdeling af foder, red.).'

Se hele opslaget fra Facebook her: 

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

ADVARE IMOD STÆRKE BILLEDER, MEN LÆS SOM MIN. TEKSTEN...!!!Så skete det desvære også på Egelund, den 29 april tidlig om...

Posted by Egelund on 6. maj 2015

 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: