Advarsel: Opvaskemaskine-egnet køkken-grej kan ikke tåle opvaskemaskine

Det drejer sig om den meget populære køkkengrejs-serie fra Jamie Oliver med navnet "Professional Hard Anodised Aluminum", der produceres af Tefal.

Uden på emballagen lover Tefal således, at en "revolutionerende teknologi gør køkkentøjet opvaskemaskinesikkert" - men i samme ombæring fraråder brugsanvisningen brug af opvaskemaskine, skriver Tænk.

Og da opvaskemaskinen er udbredt i mange danske hjem, så er netop løftet om "opvaskemaskine-sikkert" et godt salgsargument.

LÆS OGSÅ: Advarsel mod virus: Pas på Installer Mobile Certifikat

Men det skal så også være sandt, fastslår Forbrugerrådet.

Rådet har nemlig modtaget en henvendelse om, at Tefal samtidig i brugsanvisningen ”fraråder at vaske pander og gryder i opvaskemaskinen”.

Og det mener Forbrugerrådets juridiske konsulent, Jakob Steenstrup, grænser til vildledende markedsføring.

- Når et produkt sælges på en bestemt egenskab, i dette tilfælde, at det kan gå i opvaskemaskinen, og producenten så i brugsanvisningen fraråder brug af opvaskemaskine, så er det uklart hvad man skal tro på, siger han til Tænk.

Som forbruger har man ret til, at reklamere over en vare, som ikke holder, hvad den lover. Så har du en Tefal-pande, der er blevet grimt eller ødelagt af en tur i opvaskemaskinen, kan du klage over varen i butikken, oplyser Forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ: Se kvinde tabe sig 40 kilo på få sekunder

- Har du anvendt varen, sådan som der ellers opfordres til, og den efterfølgende går i stykker, så er det helt klart et forhold, som du kan klage over, siger Jakob Steenstrup.

Tefal har ikke kommenteret sagen om deres køkkengrej.

Dagens Gossip