Advarsel på Amager: Kemikalie-udslip fra fabrik på Vermlandsgade

Beboerne på en del af Amager i København blev tirsdag morgen advaret om et kemikalieudslip fra en virksomhed.

Udslippet skete fra en fabrik på Vermlandsgade, og det betød at et større område blev afspærret.

Det drejer sig om et område ved Kløvermarken, hvor en gul sky af kemikalier drev i luften.

Samtidig bliver alle folk i området bedt om at blive indendøre, og lukke døre og vinduer.

Det er i området Vermlandsgade og Uplandsgade, oplyser Københavns Politi.

Der er formentlig tale om udslip af enten salpeter- eller svovlsyre.

Ingen mennesker er kommet noget til, men bor du i området og føler dig sløj, bør du kontakte din læge.

Dagens Gossip