Advarsel: Pande trækkes tilbage - kan ikke tåle høj varme

Det drejer sig om den hjerteformede pande, som du kan se på billedet.

Panderne, der er produceret i Kina, er solgt siden december 2012, men nu er det altså slut.

Det er Tiger-butikkerne landet over, der har solgt panderne, og som nu trækker dem tilbage.

Årsagen er, at panderne ikke kan tåle for meget varme, og derfor kan belægningen gå løs og ende i maden.

Her er hele advarslen fra Fødevarestyrelsen i dag:

Varenummer: 20091744
Solgt i perioden fra december 2012.
Oprindelse: Kina

Solgt i:
Tiger-butikker i hele landet

Virksomhed, der kalder tilbage:
Zebra A/S
Rådhuspladsen 59, 3. sal
1550 København V

Årsag og risiko:
Virksomheden har konstateret, at belægning i stegepanderne løsner sig ved brug af panden ved høje temperaturer. Der er derfor risiko for at få stykker af belægningen blandet i maden, der tilberedes i panden.

Råd til forbrugerne:
Lever panden tilbage til den Tiger-butik, hvor den er købt.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip