Advarsel: Rissnudebiller i pasta

Skrevet af Sol Stoffregen

03/12/2013

Dagens topnyheder

Efter fund af rissnudebiller i enkelte poser med pasta fra producenten Pasta Familia, råder Fødevarestyrelsen forbrugerne til at skille sig af med pastaen.

Det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Der er risiko for rissnudebiller i følgende pasta-produkter:

- Pasta Familia Fusilli, nettovægt: 1 kg, mindst holdbar til datoer: datoer til om med 01.07.2015.

- Pasta Familia Fusilli, nettovægt: 500 g, mindst holdbar til dato: 16.09.2015.

- Pasta Familia Fusilli tricolore, nettovægt: 500g, mindst holdbar til datoer: datoer til og med 22.08.2015.

- Pasta Familia Penne Rigate, nettovægt: 1 kg, mindst holdbar til dato: 16.05.2015

- Pasta Familia Gnocchi, nettovægt: 500 g, mindst holdbar til datoerne: 11.04.2015 og 27.07.2015.

- Pasta Familia Macaroni, nettovægt: 500 g, mindst holdbar til datoerne: 12.04.2015 og 26.06.2015.

Varerne er solgt i en eller flere af butikskæderne SuperBest, EUROSPAR, SUPERSPAR, SPAR, KVIKSPAR, Min Købmand, GO ON, ABC Lavpris, Nærkøb, Letkøb samt købmænd og kiosker uden for kæde.

Fødevarestyrelsen meddeler, at billerne ikke er sundhedsfarlige, men billerne gør produktet uegnet til at bruge i køkkenet og dermed spise.

Enten skal man smide produkter med de angivne datoer ud, eller også kan man levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt, lyder rådet fra Fødevarestyrelsen.