Advarsel: Salmonella fundet i grillspyd fra Lidl

Det er Fødevarestyrelsen og Lidl, der i dag tilbagekalder et parti grillspyd.

Der er tale om frosne grillspyd med babymajs, og de kan altså risikere at indeholde salmonella.

Spyddene er pakket i aluminiumsbakker med fire spyd i hver, og pakker bærer navnet "Turkey & Baby Corn Skewers".

Har du købt dem skal du enten aflevere dem i Lidl igen - eller smide dem ud.

Her kan du se hele meddelelsen fra Fødevarestyrelsen:

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Hvilken fødevare:

Frosne kalkunspyd med babymajs.
Glenfell "Turkey & Baby Corn Skewers"
4 spyd i aluminiumsbakke
Nettovægt 500 g
Batchnr: 26896
Mindst holdbar til 23.03.2014

Solgt hvor:

I Lidl-butikker over hele landet

Virksomhed, der kalder tilbage:

Lidl DK

Årsag:

Der er påvist salmonella i partiet.

Risiko:

Hvis spyddene ikke varmebehandles tilstrækkeligt, eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, risikerer man at blive smittet med salmonella.
Symptomerne på en salmonellainfektion er bl.a. kvalme, opkast, mavesmerter, diarré og feber.

Råd til forbrugerne:

Kasser produktet, eller lever det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Dagens Gossip

Dagens TV