Der er fundet salmonella i et parti kyllingebrystfilletter, solgt i enkelte en gros slagtere og i Metro. Sidstnævnte er indkøbscentral for flere restauranter, men også private kan handle der.
Fødevarestyrelsen skriver i en advarsel, at der er undersøgt og påvist Salmonella Enteritidis, som kan give diarré, mavekramper, kvalme, opkast og feber.
Forgiftningen forekommer, hvis kødet spises og ikke er gennemstegt, eller hvis andre fødevarer har været i kontakt med kyllingen og ligeledes ikke gennemsteges.
Mere præcist er der tale om:
Kyllingebrystfilet, 140-160 g i 2,5 kg pakninger
Sidste anvendelsesdato: 29/10 2014
Autorisationsnummer: NL 5810 EG
Produktionsdato: 17/10 2014
Hvis du har købt ovenstående, bør du smide det ud eller levere det tilbage til supermarkederne, opfordrer altså Fødevarestyrelsen.