Advarsel: Svindlere bruger IKEA til at lokke dig i fælde

Skrevet af Jesper Larsen

05/11/2015

Dagens topnyheder

Der er nærmest ingen grænser for svindleres kreativitet, når de skal lokke penge og personlige oplysninger ud af dig. 

Der har tidligere været advarsler om sms-svindel med IKEA som den agivelige afsender, og nu er svensk politi ude med en ny advarsel - denne gang fordi Europa er hærget af svindel-emails, der tilsyneladende har IKEA som afsender. 

Mailen indeholder en farlig virus kaldet 'Dridex Malware', og derfor skal den ikke åbnes. 

- Kort beskrevet er risikoen, at malwaren Dridex kan komme ind på din computer, hvis du åbner den vedhæftede fil. Den skadelige software kan udnytte den inficerede computer til en lang række ting, men vigtigst i denne sammenhæng er bankoplysninger (brugernavn, kodeord og kortoplysninger) og andre personlige data, som kan bruges til at overføre penge fra din konto til en anden, skriver svensk politis bedragerienhed på Facebook.

Og det er ikke noget tilfælde, at IKEA står som afsender. Møbelbutikken har en høj troværdighed og mange kunder, og derfor ægrer det også den svenske møbelgigant, at de bliver misbrugt. 

- Vi forsøger at overvåge området, så vi kan gribe ind. Vi vil gerne opfordre alle, der modtager falske emails med IKEA som afsender til at kontakte vores kundeservice, så vi kan følge spredningen, siger presseanscarlig for IKEA Sverige, Daniela Rogosic, til Expressen.

Det er endnu uklart, om mailen er nået til Skandinavien endnu, men politiet opfordrer alle til at lade være med at trykke på noget som helst, hvis de har den mindste mistro til afsenderen. 

 

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

FALSKA IKEA-MAIL Ett farligt virus kallat "Dridex Malware" sprids just nu i en kampanj riktad mot banker i hela Europa,...

Opslået af Polisen - bedrägeri på 3. november 2015