Advarsel til skolebørn: Lummer mand lokker med penge

En skole i Østjylland advarer mod en børnelokker, der går efter skolebørn. Politiet har meget få spor af manden. Det skriver BT.

Først blev en 14-årig pige fra Tirsdalens Skole i Randers stoppet af en mand i en rød stationcar med tagspoiler fredag den 21. februar.

LÆS OGSÅ: Mand i hvid bil forfulgte og krænkede 12-årig dreng

- Pigen gik på Clausholmvej (i Randers red.) om eftermiddagen. En bil stoppede, og føreren af bilen forsøgte at antaste hende, fortæller Niels Bugge, der er vicekriminalkommissær ved Østjyllands Politi til BT og tilføjer:

- Manden satte en 100-krone seddel i klemme mellem bilruden og karmen. Han sad med åbne bukser i bilen.

LÆS OGSÅ: Ældre kvinde, der hver dag vinker til elever, får en stor overraskelse

Dernæst har Rismølleskolen i Randers sendt en advarsel mod børnelokkeren ud til alle forældre. Det sker efter, to af skolens piger fra 9. klasse i sidste uge blev stoppet af en rød stationcar, mens de gik på Udbyhøjvej og Tjærbyvej i Randers.
 
Også her lokkede børnelokkeren med pengesedler i forsøget på at få pigerne ind i bilen, ifølge BT.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Udover bilens udseende har Østjyllands Politi ikke noget spor af børnelokkeren. Østjyllands Politi hører meget gerne fra folk, der har lagt mærke til den røde stationcar i Randers.

Dagens Gossip